Lærerfaglig analyse af "Lønningsdag"



Amanda Novakowska Poulsen, lr11s1210

Novellen ”Lønningsdag” er skrevet af forfatteren Martin Andersen Nexø. Den er skrevet i perioden det folkelige gennembrud, og skildre den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse skildrers.  Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar i undervisningen i ud skolingen, fordi det tydeligt billedliggøre det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig, og jeg vurdere at novellen også kan bruges til tværfaglige forløb med  fx historie og samfundsfag.

Nexø's egne opvækst, var under kummerlige forhold og med få ressourcer, og dette samfunds perspektiv kommer til udtryk i hans tekster. ”Lønningsdag” fremstiller de hårdtarbejdende mænd som ”forsørgerne” og dermed som ”dagens helte”, som arbejder ærligt og hårdt for at tjene penge til deres familier. Hvorimod værkejeren og hans søn fremstilles som de ”onde”, der er egocentreret og ikke har nogen medfølelse, for de hårdtarbejdende mænd. Da værkejeren kommer ned til sine mænd, for at give dem løn, virker forholdet i første omgang godt, og han virker næsten solidarisk, over for svenske Anders sjuskede arbejde. Idet værkejerens søn ankommer, bliver han katalysator for den drastiske drejning som handlingen tager, da han overbeviser sin far om at vente med at betale arbejderne. Med denne handling, cementerer han det klare magtforhold imellem de fattigere arbejdere og den rige værkejer og hans søn. Nexø bruger forskellige virkemidler, som komposition og synsvinkel til tydeligøre hans klare sympati for arbejderne. Specielt lægger han fokus på det enkelte individ, specielt den socialistiske ”krakiler”, som dog først kommer frem på sidste side i novellen. Nexø kan med stor sandsynlighed identificere sig med denne arbejder, da han bekendt selv havde lignede ideologisk tilhørsforhold. Ved hjælp af denne fremstilling af forholdet imellem rig og fattig, er god at bruge i et undervisningsforløb, fordi novellen, tydeligt afbilleder samfunds forholdet under det folkelige gennembrud.  Denne markante forskel imellem landets borgere, er noget som vi ikke ser i samme omfang i Danmark i dag, men det er noget som stadig udspiller sig steder i verden, og derfor er det også et relevant undervisnings emne  og noget som eleverne skal kunne forholde sig, og tage stilling til.

Naturen spiller en stor rolle i denne novelle, en tredjedel af novellen, bruger Nexø på at beskrive naturen. Det er det realistiske, som Nexø her ligger vægt på, at skabe et naturalistisk og troværdig miljø til handlingen. Han anvender i høj grad adjektiver til at beskrive en næsten guddommelig natur, et karaktertræk, som i høj grad kunne minde om skrivemetoden fra romantikken. Nexø anvender beskrivelsen af naturen, til og at understrege de vilkår som folk levede under. ”Det is klædte landskab”, beskriver samtidigt de aktuelle kolde forhold som arbejder familierne lever med. ”En og anden kvinde folder sine hænder i opdukkende græmmelse eller udstøder en bitter forbandelse, og hist og her græder et barn af sult, så det høres langt ud”, denne sørgmodige beskrivelse af de sultende familier står i klar kontrast til den første sides beskrivelse af det naturlige og smukke idylliske landskab. Den store mængde adjektiver, som Nexø bruger til at beskrive forhold, miljø og skabe kontraster på, er oplagt i undervisnings sammenhæng fordi novellen tydeliggøre de mange anvendelses muligheder, som der er med adjektiver. Nexø tydeliggøre, at man ikke blot kan bruge et adjektiv til at beskrive en ting eller en person, men også et samfund, forhold, samt tydeliggøre kontraster.

Novellen er et typisk eksempel på Nexøs tekster, hvor han forsøger at skabe fokus og debat om klassekampen og samfunds forholdet. Hans egen status i samfundet kommer til udtryk i hans synsvinkler  og han lægger stor vægt på at fremstille den store arbejder gruppe som ”dagens helte”. Kapitalismen fremstilles som repræsentant for en fascistisk uretfærdighed og ulighed, illustreret gennem værkejerens almægtighed over arbejderne. Martin A. Nexø blev i 1918 medstifter af det socialistiske arbejder parti, og senere Kommunistpartiet. Dertil ligger novellen også op til, de spæde, socialistiske strømninger i landets politiske situation, der udmundende i den første, socialistiske regering i 1925 – som bl.a. havde opbakning fra Nexøs eget parti. Den indirekte provokation, har måske været med til netop at dæmme op for disse strømninger og derved deltaget i indførelsen af det socialistisk baserede velfærdssamfund, vi oplever i dagens Danmark.


12 kommentarer:

  1. Nu skal i lade være med at lyve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay jeg skal nok stoppe. Men kun hvis du tager det røde æble med til sverige i næste weekend

      Slet
    2. Okay så gør jeg det, men husk geden børge. Og hans mor Ingrid, hun kan ikke være alene hjemme. Så tisser hun på katten og fuglen

      Slet
  2. men fuglen fløj så det nåede hun ikke

    SvarSlet

  3. Hvad er personkaratkateistik, synsvinkel, komposition og perspektivering?

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. HAHAHAHAHAHAH Abdullah

    SvarSlet
  7. tag jer lige sammen og lad vær med at bruge denne side til at skrive relevante ting.

    SvarSlet