Amanda Novakowska Poulsen, lr11s1210
Novellen
”Lønningsdag” er skrevet af forfatteren Martin Andersen Nexø. Den er skrevet i
perioden det folkelige gennembrud, og skildre den markante klasseforskel i
samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i
novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem
de få rige og den fattige klasse skildrers. Havnebyens arbejdsstyrke er mændene,
som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens
stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne
fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar i
undervisningen i ud skolingen, fordi det tydeligt billedliggøre det samfund der
var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens
samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,
og jeg vurdere at novellen også kan bruges til tværfaglige forløb med fx historie og samfundsfag.
Nexø's
egne opvækst, var under kummerlige forhold og med få ressourcer, og dette samfunds perspektiv kommer til udtryk i hans tekster. ”Lønningsdag” fremstiller
de hårdtarbejdende mænd som ”forsørgerne” og dermed som ”dagens helte”, som
arbejder ærligt og hårdt for at tjene penge til deres familier. Hvorimod
værkejeren og hans søn fremstilles som de ”onde”, der er egocentreret og ikke
har nogen medfølelse, for de hårdtarbejdende mænd. Da værkejeren kommer ned til
sine mænd, for at give dem løn, virker forholdet i første omgang godt, og han
virker næsten solidarisk, over for svenske Anders sjuskede arbejde. Idet
værkejerens søn ankommer, bliver han katalysator for den drastiske drejning som
handlingen tager, da han overbeviser sin far om at vente med at betale
arbejderne. Med denne handling, cementerer han det klare magtforhold imellem de
fattigere arbejdere og den rige værkejer og hans søn. Nexø bruger forskellige virkemidler,
som komposition og synsvinkel til tydeligøre hans klare sympati for arbejderne.
Specielt lægger han fokus på det enkelte individ, specielt den socialistiske ”krakiler”,
som dog først kommer frem på sidste side i novellen. Nexø kan med stor
sandsynlighed identificere sig med denne arbejder, da han bekendt selv havde
lignede ideologisk tilhørsforhold. Ved hjælp af denne fremstilling af forholdet
imellem rig og fattig, er god at bruge i et undervisningsforløb, fordi
novellen, tydeligt afbilleder samfunds forholdet under det folkelige gennembrud.
Denne markante forskel imellem landets
borgere, er noget som vi ikke ser i samme omfang i Danmark i dag, men det er
noget som stadig udspiller sig steder i verden, og derfor er det også et relevant undervisnings emne og noget som eleverne skal kunne forholde sig, og tage
stilling til.
Naturen
spiller en stor rolle i denne novelle, en tredjedel af novellen, bruger Nexø på
at beskrive naturen. Det er det realistiske, som Nexø her ligger vægt på, at
skabe et naturalistisk og troværdig miljø til handlingen. Han anvender i høj
grad adjektiver til at beskrive en næsten guddommelig natur, et karaktertræk,
som i høj grad kunne minde om skrivemetoden fra romantikken. Nexø anvender beskrivelsen
af naturen, til og at understrege de vilkår som folk levede under. ”Det is klædte landskab”, beskriver
samtidigt de aktuelle kolde forhold som arbejder familierne lever med. ”En og anden kvinde folder sine hænder i
opdukkende græmmelse eller udstøder en bitter forbandelse, og hist og her
græder et barn af sult, så det høres langt ud”, denne sørgmodige
beskrivelse af de sultende familier står i klar kontrast til den første sides
beskrivelse af det naturlige og smukke idylliske landskab. Den store mængde
adjektiver, som Nexø bruger til at beskrive forhold, miljø og skabe kontraster
på, er oplagt i undervisnings sammenhæng fordi novellen tydeliggøre de mange anvendelses
muligheder, som der er med adjektiver. Nexø tydeliggøre, at man ikke blot kan
bruge et adjektiv til at beskrive en ting eller en person, men også et samfund,
forhold, samt tydeliggøre kontraster.
Novellen
er et typisk eksempel på Nexøs tekster, hvor han forsøger at skabe fokus og debat
om klassekampen og samfunds forholdet. Hans egen status i samfundet kommer til
udtryk i hans synsvinkler og han lægger stor vægt på at fremstille den store
arbejder gruppe som ”dagens helte”. Kapitalismen fremstilles som repræsentant
for en fascistisk uretfærdighed og ulighed, illustreret gennem værkejerens
almægtighed over arbejderne. Martin A. Nexø blev i 1918 medstifter af det
socialistiske arbejder parti, og senere Kommunistpartiet. Dertil ligger
novellen også op til, de spæde, socialistiske strømninger i landets politiske
situation, der udmundende i den første, socialistiske regering i 1925 – som
bl.a. havde opbakning fra Nexøs eget parti. Den indirekte provokation, har
måske været med til netop at dæmme op for disse strømninger og derved deltaget
i indførelsen af det socialistisk baserede velfærdssamfund, vi oplever i dagens
Danmark.
Nu skal i lade være med at lyve.
SvarSletOkay jeg skal nok stoppe. Men kun hvis du tager det røde æble med til sverige i næste weekend
SletOkay så gør jeg det, men husk geden børge. Og hans mor Ingrid, hun kan ikke være alene hjemme. Så tisser hun på katten og fuglen
Sletmen fuglen fløj så det nåede hun ikke
SvarSlet
SvarSletHvad er personkaratkateistik, synsvinkel, komposition og perspektivering?
klunker
SvarSletpik
SvarSletforrådt
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHAHAHAHAHAHAH Abdullah
SvarSlettag jer lige sammen og lad vær med at bruge denne side til at skrive relevante ting.
SvarSlet