Lea
Flackeberg, lr11s1209
Novellen ”To
brødre” er skrevet af Martin Andersen Nexø og indgår i samlingen ”Bornholmer
noveller” 1923- 1926. Da denne novellesamling er inspireret af Nexøs liv på
Bornholm og hans barndom, vil jeg relatere til dette og derfor gøre brug af den
biografiske metode, til sidst i min analyse. Som mit overordnede metodevalg,
bruger jeg den nykritiske analyse. Dette gør jeg, fordi jeg synes man kommer
bedst i bund med novellen. Novellen bliver delt op så man får et overblik. Derved
opnår man det bedste resultat af handlingen, personerne, tema/budskab og
komposition, da denne novelle godt kan være lidt rodet. Ved at bruge den
nykritiske metode, som hovedsagligt er tekstorienteret, tvinger man altså
læseren til at være tekstnær. Ved at bruge den biografiske metode til sidst,
som er afsenderorienteret, bliver man opmærksom på, som jeg tidligere beskrev,
hvad forfatterens budskab er med denne novelle. Derudover vil jeg føre
sammenligninger til ”Pelle erobreren” den filmatiserede udgave, som er et af
Nexøs største værker, og som man mener er selvbiografisk.
”To brødre” er en
episk prosa, det kan man se ved at drivkraften for fortællingen er
hovedpersonernes udvikling, og at personernes forhold til tiden er vigtig for
temaet. Dette vil jeg komme nærmere ind på.
”To brødre” er en
tragisk fortælling om livet i realismen (1800-tallet) hvor man bryder med
Romantikken.
I novellen følger
vi to personer, Lars og Peter. De er tvillingebrødre og har gjort stort set alt
sammen i deres liv. De kommer fra en meget kristen familie, bosættende på
Bornholm, med en alkoholiseret far. Peter har gennem deres barndom været sønnen
forældrene har forgudet. Derfor har Lars set op til Peter og fyldt hans
fodspor. Peter var troende og fulgte deres forældres trosretning, hvorimod Lars
blev mere skeptisk da han blev ældre og dannede en indre ligegyldighed. Gennem
deres barndom blev de, som sagt, opdraget i den kristne tro. De tog begge troen
til sig, dog på forskellig vis. Lars havde en stor frygt for at dø, grundet historierne
om djævlen. Hvorimod Peter blev skræmt, men glemte dette kort efter. Peter var
impulsiv og levede i nuet. Hvor Lars tænkte over tingene og skulle udfordre
troen, hvilket førte til hans ligegyldighed og mistede troen.
Citat s.87 l. 23; ”Den megen tale om helvede og fortabelse påvirkede dem begge, skønt
på forskellig vis. Peter gruede og gyste og trak nervøst benene op under sig på
stolen, så længe det stod på, men i næste øjeblik var det glemt. For Lars var
det sværere at fatte det frygtlige, men også at glemme det igen.”
Dog har det altid
været Lars der har gjort som Peter. Lavet Peter løjer var Lars lige bag ham. Lars
blev ikke rigtig set, trods han var den der kom ud først.
Citat s. 86, l. 8;” Lars krøb først ind på livets arena, han
gjorde det tavs. Lige i hælene på ham kom Peter skrigende af fuld hals.”
Dette citat viser
hvordan brødrenes liv forløb, at Lars var den tavse og Peter var den man lagde
mærke til. Lars har en stor kærlighed til Peter, hvilket også er grunden til at
han har fulgt Peter i tykt og tyndt. Dog forstår Lars sig ikke på sin broder,
ved at han er følsom og forløber sig.
Novellen bliver
fortalt fra Lars´ synspunkt. Derfor får man, som læser, mere empati for Lars.
Hvilket gør, at det er en personbundende fortæller, da vi får mest indblik i
Lars og hvad han mener og føler. Vi får også indblik i Peter og familien, men gennem
Lars´ syn. Man kan godt diskutere, om der nogle steder er tale om en altvidende
fortæller, men da fortællingen bliver givet gennem Lars´ liv, vil jeg mene, det
er en personbundende fortæller. Det er også Lars man følger fra start til slut.
Citat s. 93, l.
31;”Lars var gledet ind i det grå, kolde forstenethed,
der hos ham trådte i stedet for stærke sindsbevægelser. Han havde en følelse
af, at hun burde sørge, og var flov over sin egen ligegyldighed. Han så sky op
på broderen. Denne sad og huggede sin tollekniv fast i et vandfald og vrikkede
den løs igen gang på gang. En stund kom og svandt det i hans blik med underlige
vilde glimt, og derpå syntes Lars, at der skød det samme tvingende noget frem i
hans blik, som der havde været i faderens.”
Dette citat
afspejler at man ved hvad Lars føler, og man får et indblik i hvad Lars synes
der sker med Peter. Derved kan man se det er en personbundende fortæller.
Lars og Peters
fortælling foregår på vand og lidt på land, da de bliver sømænd og rejser
rundt. På turen glemmer de lidt deres tro, de glemmer at bede, hvilket gør Peter
bange, når han tænker på det. Da de er ude at sejle, får de et brev hjemmefra,
hvori der står at faren har begået selvmord og skåret moren, men hun klarede
den. Citatet oppe over er efter de har fået brevet. Dette gør at Peter bliver i
den by, de har lagt til i, uden at sige det til Lars. Hvorefter Lars hopper
over bord, fordi han ikke kan undvære sin bror.
Citat s. 95, l.
10; ”Det var et slag for Lars, det kom
helt bag på ham. Han havde aldrig behøvet at gøre sig klart, hvor meget han
holdt af broderen, men nu vidste han det, og at han ikke kunne lade ham i
stikken i et fremmed land.”
Her ser vi hvor
stor kærligheden til Peter er, men det er også et tegn på at Lars ikke kan begå
sig uden sin bror. Hvilket slutningen også beviser. Dette vil jeg komme nærmere
ind på. Lars fandt Peter, og de drog hjem. De bosatte sig i Rønne og Peter fik
en kone og dreng. Konen døde efter fødslen og Peter knækkede og begyndte at
ligne deres gamle far. Lars tog sig derfor af Peters dreng, for at drengen ikke
skulle have den samme barndom som ham. Drengen dør, ved at han prøver at redde
en pige fra at drukne. Hvilket førte til at Peter blev mere som deres far.
Citat s. 97, l.
13; ”Men med Peter var det forbi, hans
religiøsitet udviklede sig hurtigt fra sygeligt til galskab.”
Det ender med at
Lars og Peter er ude at sejle i deres fiskerbåd, Peter springer over bord og
man finder ham ikke. Derefter bliver Lars sindssyg og man kalder ham, i byen,
gale Lars kæmpe. Dette viser at Lars ikke kunne klare sig uden sin bror. Lars
hang kun sammen ved hjælp af Peter.
For at give et
bedre overblik over Lars og fortællingen, har jeg valgt at benytte
aktantmodellen;
Drengen
à opgør
med kristendommen à djævlen
Oplevelsen
ved brønden à Lars ß Peter
Lars er subjekt,
Lars ønsker at gøre opgør med hans familie og hans barndom, derfor den kristenlige
tro. Den dag Lars begyndte at miste troen, var da han prøvede at gå udover
brønden med bind for øjne, for at se hvornår gud kom og reddede ham. Da der
ingen gud kom, mistede han troen på det og derved startede hans opgør med det
kristelige. Peter er hans største modstander, da Lars´ kærlighed er så stor til
ham. Han kan ikke bryde med Peter, derfor bryder han aldrig med det kristelige.
Peters søn, drengen, hjælper Lars, ved at han giver ham muligheden for at ændre
på hans barndom og opdragelse og får ham væk fra den kristenlige tro, som Lars
selv ønskede. Man kan sige at djævlen er modtager, da Lars aldrig opnår
opgøret, men derimod bliver gal, og mener det er kristendommens skyld, at det
er gået sådan for hans familie, som det er. Dette kan man se, ved at Lars slår
missionæren ned i slutningen. Han mener at missionærenes prædiken har gjort
hans familie skøre.
Citat s. 103, l.
1; ”>>Det kunne nær være blevet
symbolsk << sagde lægen, der undersøgte den døde missionær.
>>Religionen, der skaber vanvid, og vanviddet, der vender sig mod sin skaber
og sønderriver ham. Men for resten passer det ikke, for manden døde af skræk.
Den slags folk er i reglen fejge.<<”
Som der siges af
lægen, så er det symbolsk at Lars er blevet vanvittig af den kristne tro der
har ”ødelagt” hans liv, og at han så slår missionæren ihjel, og ikke engang ham
tror oprigtigt på gud, for ellers ville han ikke frygte døden.
Forløbet i
fortællingen er lidt indviklet, da det er en panoramisk fremstillingsform. Det
er det, fordi det er en ukronologisk fortælling, da den fortalte tid vare fra
brødrenes fødsel, til deres ende på livet. Det starter midt inde i fortællingen.
Peter og Lars er ude at sejle på deres båd, Peter har lige mistet sin søn og er
blevet gal. Her er der medsyn, det virker som om man er i nutiden. Derfra kommer
der et flashback, Lars ser tilbage til deres fødsel og barndom. Så kommer hele
historien, om hvordan de er endt der på båden. Her er der bagudsyn, vi hører om
begivenheder, der har fundet sted. Så vender vi tilbage til starten, dog er man
i novellens slutningen. Vi bliver fortalt, at Peter springer over bord og at
Lars ikke finder ham igen. Dette er medsyn igen. Så befinder man sig i
slutningen af fortællingen og af novellen. Man hører om gale Lars kæmpe, om
hvad han gør og har gjort i byen. Her er man tilbage i bagudsyn. Til allersidst
har vi episoden, hvor Lars slår missionæren ned. Der er direkte tale og denne
episode er medsyn.
Der er mange
svære ord og det er et gammelt sprog. Eleverne ville skulle benytte nogle
ordbøger og lave nogle gloser, for at få den fulde forståelse for ordende.
Dette er vi opmærkesomme på og har vi taget med i vores overvejelser til
elevmaterialet.
Som jeg har været
lidt inde på, er temaet opgør med det bunde, kristendommen. Jeg mener, at
budskabet forfatteren, Martin Andersen Nexø, vil frem med, er at de undertrykte
som; arbejderne, kvinderne og i dette tilfælde sønner, skal prøve at gøre opgør
med det bundende. Dette er også Nexøs er berømte budskab. Han prøver dog også
at vise, at det kræver meget og mange ofringer i livet. Nogle gange lykkedes
det og andre gange ikke. Lars opnår ikke at bryde og gøre opgør, man kan sige
at han slår missionæren ned og viser folket, at alle er bange, uanset om de er
troende eller ej. På den måde kan man sige, han kommer igennem med hans budskab.
Hvis man tager filmatiseringen Pelle erobreren, formår han at gøre opgør, ved
at forlade gården og rejse ud i verden og prøve at erobre den. Han bryder ved
at han ikke bliver på gården og er undertrykt arbejder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar